Piskesmæld -en lidelse omgærdet af mistro
Af Inger Hørmann
Aalborg Stiftidende
Aalborg: Selv om alt tyder på, at Folketinget nu vil ændre loven om erstatningsansvar for at
sikre whiplashramte (piskesmæld) en ordentlig erstatning, synes der stadig lang vej til
forståelse og accept af en skade, som skønsmæssigt kommer til at overgå 1 ud af hvert 1000
danskere i større eller mindre omfang.
Whiplash er en af de meget hyppige trafikskader. men ofrene må ikke blot lide under efterfølgende
smerter,men også systemets mistænkeliggørelse. Whiplash, som er en slags forstuvning af nakken, er usynlig og svært
diagnosticerbar.
Den opstår ofte, når en bil påkøres bagfra, tit med lav hastighed.
Uvist af hvilken grund er kvinder de mest udsatte.
Det bliver nu PTU, Foreningen af Polio-,Trafik og Ulykkesskadede, der over for Folketinget får
til opgave at præcisere uhensigtsmæssighederne i den eksisterende lov fra 1984.
Som en bagskærm
Det blev et af de foreløbige resultater, der kom ud af PTUs whiplashkonference i København i
forgangne uge.
Efter gældende lov kan et menneske, der invalideres arbejdsmæssigt med mere end 50 pct.,
risikere at måtte nøjes med 24.000 kr i menerstatning - eller nogenlunde det samme, som det koster
at få en bagskærm rettet op.
Man regner med, at 1-2 pct. af whiplasskaderne har betydelige symptomer efter et år, og at
sygemeldingerne i gennemsnit er en-to måneder for hele gruppen.
Hver maned får PTU 50-75 nye medlemmer, og imod sætning til de øvrige medlemmer kommer
de med en tung bagage af sagsmapper, mistro og eksempler på forskels behandling hos forsikringsselskaber
og offentlige myndigheder.
For de whiplash skadede er de juridiske spidsfindigheder en jungle, når de søger erstatning.
Menprocenter, erhvervsevnetab og ikke mindst, hvilke økonomiske konsekvenser disse størrelser
kan få er uoverskuelige.
Handlingsplan
Derfor ken man lige så godt først og sidst og faktisk jo før jo bedre henvende sig til en
advokat. Ikke fordi advokaten skal have noget at lave, men fordi han har overblikket
til at afstikke hvilke veje, der skal betrædes, siger advokat Henrik Willadsen, Advonord
Hirtshals. Han har området som et af sine specialer og kalder det turen igennem systemet;.
Sagsbehandlingen tager tid. Det kan man ligeså godt indstille sig på, og sådan må det
nødvendigvis ogsa være.
Whiplash stammer oftest fra trafikulykker, men man kan også få det endda.
Har man været impliceret i en ulykke, skal man på skadestuen straks og
sikre sig, at der bliver tage røntgenbilleder.Smerterne vil komme fra starten eller
måske efter tre dage .
Hvis man først går til læge 14 dage efter ulykken, er det svært at bevise at smerterne
hidrører fra skaden.
Man skal der dernæst gå til egen læge, komme til fysioterapeut og mest af alt,
at få en handlingsplan fra lægen om, hvad der nu skal ske en.
Handlingsplanen sikrer, at der hele tiden samles op og gøres status.
Hvis den behandling, man er Igang med, ikke hjælper, skal man naturligvis afbryde,
så man ikke bliver hængende. - Man skal endvidere sørge for at få lavet en skadesanmeldelse
til skadevolderens forsikring, hvis der som oftest er en anden bil involveret.
Denne forsikring vil også dække advokatudgiften.
Magter det ikke
De fleste mennesker formår ikke selv at lave opgørelse over svie og smerte.
Hen ad vejen overvinder mange deres smerter.Der er imidlertid 10-20 procent, der ikke gør,og
man kan ikke på forhånd vide hvilke.
Dernæst skal man til speciallæge.Det handler her om at finde en læge der tror på dig
og opfatter whiplash som et reelt problem.
Nogle læger gør det ikke og betegner lidelsen som "ondt i livet".
-Det er vigtigt at komme til en dygtig læge dels for at få tilrettelagt en behandling, der
hjælper, dels for at få en kvalificeret udtalelse til Arbejdsskadestyrelsen, som fastsætter
méngrad og erhvervsevnetab.
Denne proces ken tage fra et til halvandet år,det er nyttigt at få forløbet tilrettelagt
ordentligt, så det ikke skal gå om igen.
I løbet af de halvanden år erkender stadig flere det måske vil være klogt at inddrage
en advokat, fordi de i den periode finder ud af, om de fortsat har arbejde.
Her melder sig så behovet for at få dækket tabt arbejdtjeneste. Nogle erkender at de ikke kan
komme i arbejde mere og derfor må søge førtidspension hos komunen.
Vær realistisk
Her opstar en ny runde af misttænkeliggørelse.For at fa bevilget pension skal man arbejdsprøves
eller eventuelt revalideres
Men selv om speciallægen melder, at revalidering er omsonst, kan pensionsansøgerne risikere
at blive kostet rundt i systemet.
Det handler her om at være realistisk over for sig selv.
Man skal sige fra, hvis man ikke kan klare opgaverne under arbejdsprøvningen.
Hvis man knokler løs og går på hovedet i seng, når man kommer hjem og bliver der,
til man igen skal på arbejde, har man skudt sig selv i foden.
Man skal ogsa være realistisk i sit forhold til forventninger af systemet.
Enhver må gøre sig klart, at sagsbehandlernes arbejdsgiver er kommunen,og derfor skal de
holde igen på de offentlige ydelser.
I nogle situationer kunne man dog godt forvente en større respekt fra dem over for, hvad folk
siger. Der er ingen dialog, når man møder op på socialkontoret. Man kan snakke, men man bliver
ikke hørt, siger Henrik Willadsen.
Han gør imidlertid folk to ting klart på forhånd:
Ondt i livet er ikke pensionsgivende. Han er ikke dommer, men advokat. Hvis man kommer med to
speciallaegeerklæringer, der siger, der ikke er noget, kan kan han intet udrette.