Heine Svarrer
Læge, reumatolog
Reumatologisk afd.
Aalborg Sygehus
9000 Alborg

Langvarig smerte, værktøj til at få det bedre, du er stærkere end smerten


1 Bevar håbet om at smerten bliver mindre i fremtiden.

Der findes fejlfunktioner i kroppen, som forårsager og vedlige holder dine smerter. Mange gange kan dog selv de grundigste undersøgelser ikke give nogen sikker diagnose og prognose. Prøv gerne nye smertebehandlingsmetoder, som ikke medfører risiko for bestående forværring af smerten. Desværre gives ingen garanti for hverken helbredelse eller lindring. Hav derfor ikke for storeforventninger til nye behandlinger og brug ikke al din energi på at søge efter helbredelse!

2 Slut fred og samarbejd med smerten, når den ikke kan helbredes.


Har du prøvet mange behandlinger uden effekt og spurgt flere læger, som har sagt at smerten ikke kan helbredes, bør du begynde det svære arbejde med at erkende at smerten bliver bestående. Du må erkende at du har mistet din smertefrihed og evnen til at gere en del ting, som du kunne før du fik smerter. Dette er en sorg som du skal bearbejde for at komme videre i livet.
Langvarig smerte kan sammenlignes med en arbejdskollega som man ikke kan lide, men ikke kan undgå og derfor er nødt til at slutte fred og samarbejde med. for selv at fa en acceptabel trivsel .

3 Kom i bedre fysisk form og behold den!

Gevinsten ligger i øget energi og MÅSKE mindre smerte pa længere sigt. Gode motionsformer er svømning, cykling, incl kondicykel, let jogging på tæerne og med korte skridt, gang i trapper og almindelig gang . Andre motions former kan også bruges, f.eks dans. Vælg det du synes bedst om. Begynde med lav dosis og øge langsomt. Hyppige korte træningspas f.eks 10 min 3 gange dagligt, er lige så effektivt som 30 min 1 gang dagligt. At slå det sammen til 3 halve timer en gang om ugen er dog mindre effektivt. Med disse bløde motionsformer fungerer opvarmningen også som træning. Udspænd musklerne efter traening, mens du er varm.Smerten øger i begyndelsen ofte under og efter motion. Det er ikke farligt for kroppen, hvis du bruger disse retningslinier. Træningen bør blive en fast daglig vane. Det kan tage mere end 1 måned, inden du mærker tydeligt forbedret form. Når du mærker de forste positive resultater , får du mere lyst til at fortsætte. Før dagbog over din træning, så du kan måle, at du klarer mere og mere. Hvis smerten øger mere, end du i længere tid vil acceptere, bør du mindske dosis, øge langsommere eller ændre teknik (f.eks rygsvømning, anden cykel bedre løbesko) En fysioterapeut kan også hjælpe dig med et motions- og øvelsesprogram, som er tilpasset til dig.
Hvis du ryger, kan det anbefales at slutte!

4 Brug afslapningsøvelser flere gange dagligt.


En god og enkel form er at sætte eller lægge sig og lytte til god musik. I øvrigt findes mange forskellige teknikker. Vælg en og bliv dygtig til den. Der findes bøger og kassettebånd. Du kan ogsa få hjælp hos fysioterapeut eller afspændingspædagog. Når du er blevet bedre til at slappe af, kan du øve dig flere gange dagligt i at blive afslappet pa kort tid midt under dine daglige aktiviteter.F.eks ved .lukke øjnene, trække vejret dybt ind og ud, gentage ordet ROLIG nogle gange inden i dig selv. Det kræver lang tids daglig træning at blive bedre til at slappe af, og så nar smerten er værst.

5 Økonomiser mest muligt med, dine kræfter.

Under alle dine aktiviteter bør du bruge bedst mulige arbejds stillinger og langsomt tempo. Brug hyppige korte pauser, f.eks 1 minuts pause med 10 minutters mellerum brug evt stopur! Lær at skifte til anden aktivitet, inden smerten øger for meget, også selvom du nogen gange må forlade et halvfærdigt arbejdee. Da kan du sammenlagt gøre mere af det du gerne vil, inden dine kræfter er opbrugt. De uundgåelige smerteforværringer bliver mildere og kortere.

6 Planlæg at gøre det, der er vigtigst for dig.

Tænk over hvilke af dine aktiviteter, der er så vigtige for dig, at du vil fortsætte med dem, selv om smerten øger bagefter. Der er ting, der skal gøres, f.eks rengøring. Behøver det være dig, der gør dem og behøver de gøres så ofte?

Lav en realistisk aktivitetskalender over det du vil nå hver dag. Det tager lang tid at finde balancen mellem det du gerne vil gere og det du kan! Vær glad for det du har!

Planlæg ikke kun fra dag til dag, men også at gøre vigtige ting fremover, uanset hvordan smerten er da. Da bestemmer du over smerten ind imellem, og dermed over dit eget liv.

7 Bevar og styrk din selvtillid.


Fortæl dig selv, at du er ligeså god, hensyusfuld, hjælpsom, intelligent, dygtig og tiltrækkende, selvom du har smerte. Du er eller kan blive god til andre ting end det du ikke længere kan. Ga i tænkeboks. Det er i sig selv en styrke hos dig, at du har klaret at leve med din smerte så længe. Bliv bedre til at klare andres kommentarer pga, at du forsøger at skjule smerten. F.eks. Har du ondt?Du ser da ellers så rask ud! Uanset hvordan det er ment, kan du vælge at opfatte det positivt: Tak for komplimentet! Jeg forseger selv at skjule, at jeg har meget ondt Nogen gange er sadanne kommentarer positivtment, men du er overfølsom og opfatter dem negativt.

8 Gør noget meningsfuldt.

Vælger du at have et lønnet arbejde er der mange gode muligheder i revalideringsloven. Læs:Revalideringshandbogen af G. Aabak og M. Vilstrup. Frydenlund. 1993. Da har du bedre forudsætninger for at diskutere med socialforvaltningen. Om nødvendigt søg hjælp hos socialrådgiveren i din fagforening . Det kræver dog ofte stor vilje og energi af dig selv, at skaffe et arbejde, som du kan klare med smerter. Selv om du bliver arbejdsløs efter revalidering, styrker det selvtilliden, at vide, at du kan klare et arbejde! Der er ogsa forskellige muligheder for offentligt løntilskud til arbejdsgiver. Hvis socialforvaltningen siger nej til revalidering, kan du forlange et skriftligt, begrundet afslag med ankevejledning. Arbejdsloshed indenfor faget og alder på ca 45 ar er ikke tilstrækkelig begrundelse for afslag! Hvis fortidspension er eneste mulighed, bør du acceptere denne med god samvittighed. Som pensionist kan der nogen gange oprettes en såkaldt trediedelsstilling hos en arbejdsgiver. Samtidig beholder du pensionen. Der kræves dog nogen gange en betydelig indsats af dig selv, for at finde en arbejdsgiver, som vil ansætte dig på sådanne vilkår.

Som pensionist har du mere tid til at hjælpe andre, der har det svært. f.eks ulønnet arbejde i Røde kors,Frelsens hær, Kirkens korshær, Amnesty International, Dyreværnsforening eller lignende.

Genoptag gamle hobbies eller find nye. Læs f.eks aftenskolernes kataloger. Lav ogsa en liste med aktiviteter, som kan aflede dine tanker fra smerten, når den er værst (F.eks afslapning, synge sange, skrive, tale med nogen om andet end smerter, gå en tur, se en sjov videofilm, lyt til sjovt kassetteband osv.)
Lig kun i sengen korte perioder om dagen. Ellers kan det være sværere at sove om natten. Brug tiden til at øve afslapning. Du bliver kun i dårligt humor, hvis du ligger og tænker pa det du ikke kan.

9 Brug vreden mere konstruktivt.

Brug vreden som modkraft mod stæk smerte, for at bevare din viljestyrke og handlekraft. Nar smerten er værst, kan du f.eks gå i enrum, hvor ingen hører dig og sla i en dyne eller råbe din vrede ud.Det giver luft! Vend ikke vreden mod dig selv! Gør du en aktivitet, når du er vred, for at vise dig selv, at du stadig kan, ma du ofte betale prisen bagefter i form af øget smerte. Tilgiv dig selv, hvis du føler egen skyld i,at du har fået smerter. Brug vreden som en kraft til at Eendre det som kan Ændres. Giv derefter slip pa vreden og lad den forsvinde.
Konstant vrede mod noget som ikke kan ændres, binder en del af din energi og kan resultere i flere smerter, højt blodtryk og mavesår. Vend ikke vreden mod uskyldige personer! Gå i enrum eller gå en tur.

10 Bevar og styrk relationen til familie og gode venner:

Spørg dem, hvad du er god til, hvis du ikke selv kan fa øje pa det. Brug deres tilbud om hjælp og bed om hjælp, uden at miste selvtillid.Du er værd at hjælpe. Find nye måder at gengælde deres hjælp. Sig nej til at gøre andre en tjeneste, hvis du vurderer, at det ikke er prisen værd med øget smerte bagefter. Hjælp dine nærmeste med det, du kan klare. De behøver din hjælp, og du kan føle dig betydningsfuld. støt dine naermeste i at også gøre noget for at glæde sig selv. Det giver dem overskud til at støtte dig. Sørg for at få mange glade oplevelser sammen med dine nærmeste. Tal åbent om jeres behov og forventninger til hinanden.

11 Brug smertestillende medicin med omtanke.

God smertelindring gør livet lettere at leve. Derfor vil du ofte føle en vis afhængighed af medicin, der lindrer smerterne. Men fysiske abstinenser får du kun, hvis du du har taget morfinbeslægtet medicin i længere tid og slutter med denne. Hvis mediciner tages som lægen foreskriver er alvorlige skader på kroppens organer heldigvis sjældne. Der er dog store forskelle i bivirkninger for forskellige mediciner Lægen kan ikke give forhandsgarantier mht effekt og bivirkninger af en given medicin, da dette varierer meget fra patient til patient. Hvis medicinen har god effekt pa smerterne, diskuter da grundigt med din læge om evt ulemper ved medicinen, incl hvorledes den samvirker med evt andre mediciner du får. Da kan du aktivt vælge at tage en velovervejet og realistisk risiko, ved at tage medicin hver dag i måske mange år fremover. Du tager jo ogsa hele tiden en risiko, nar du færdes i trafikken eller hvis du ryger. Specielt for morfinbeslægtet medicin gælder: Når du og lægen har fundet frem til den dosis, der lindrer din smerte bedst, bør du tage denne efter et fast skema hver dag. Det giver bedst effekt og mindst risiko for bivirkninger. Den største ulempe ved fast langtidsbehandling med morfinbeslægtet medicin er nedsat evne til at tænke klart, koncentrere sig og huske. Desuden bliver man ofte mindre hensynsfuld overfor sine nærmeste. Man bemærker det ikke altid selv. Spøg dem om det! Har morfin kun lille effekt på smerten, bør du alvorligt overveje om det er risikoen værd, at tage den hver dag i lang tid! Trap dog altid langsomt ned. Da bliver evt smerteforværring og fysiske abstinenser lettere at klare.
Du kan ogsa vælge at leve med den sædvanlige smerte og kun tage smertestillende medicin visse dage når smerten er ved at øge eller inden du skal gøre en aktivitet, som øger smerten, men som du gerne vil gøre. Da kan du tillade dig at tage et hurtigtvirkende morfinpræparat, uden risiko for fysisk afhængighed. Det er bedst at tage medicinen inden smerten bliver helt uudholdelig. Da kan du ofte klare dig med en mindre dosis. God nattesøvn er vigtig. Afslapningsøvelser forbedrer søvnen. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt kan det være fornuftigt, at tage medicin til natten som forbedrer søvnen.

12 Lægen er ogsa et menneske.

Lægen vil hjælpe dig så godt hun kan, men kan ikke udrette mirakler. Gentagne urealistiske kravom helbredelse gør det svært at fa en tillidsfuldkontakt til lægen. Hvis du selv mener, at du har været urimelig overfor lægen, kan du indrømme det. Det forbedrerkontakten! Hvis du mener, der er grund til at rose Lægen, så sig det. Det varmer! Lægen kan blive stresset og utilfreds med sig selv, hvis hun ikke kan lindre din smerte. Det kan nogen gange virke, som om Lægen er irriteret pa dig.Hvis der opstar misforstaelser i kontakten med din nuvæerende læge, bør du sige det. Ofte ved lægen det ikke. Hvis du ikke forstår, hvad lægen siger, sa spørg indtil du forstar. Lad din egen læge informere dig om forskellige specialisters konklusioner, da mindsker risikoen for forvirrende information. Hvis du stadig er vred på tidligere læger, sa skriv et brev om din vrede. Du behøver ikke sende det, da kan du måske tilgive, hvilket frigør energi, som kan bruges til noget bedre.

13 Del dine erfaringer med andre smertepatienter.

Mennesker med langvarig smerte kan hjælpe og støtte hinanden til at bruge disse værktøjer og dermed få mere glæde af livet, trods smerter. Men,brug ikke for meget tid på utilfredshed og beklagelser. Information om selvhjælpsprojekter i forskellige dele af landet, kan du fa ved at kontakte:Center for frivilligt socialt arbejde, Vestergade 38,5000 Odense. Tlf. 66-146061. Der kan du også få information om passende litteratur, der handler om hvordan man starter en selvhjælpsgruppe.
Arbejder du med disse råd,vil smerten efterhånden plage dig mindre
God arbejdslyst!
Send mig gerne synspunkter angående forbedringer af disse råd.
Venlig hilsen


Heine Svarrer
Læge, reumatolog
Reumatologisk afd.
Aalborg Sygehus
9000 Alborg